Ungdommen skades: Screening og stoffer nedbryder de unges sind

Ideologisk misbrug af skolebørn

I sin roman fra 1932, Fagre nye verden, skildrer Aldous Huxley et ”utopisk” men totalitært samfund, som er sindssygt og fokuseret på kontrol. Som Huxley fremstiller det, er det en kontrolleret civilisation, som bruger ”suggestionsteknikken – gennem dressering af børn og senere ved hjælp af stoffer”.

I 1967 mødtes en gruppe prominente psykiatere og læger i Puerto Rico for at diskutere deres mål for brugen af psykofarmaka på ”normale mennesker” i år 2000. I hvad der kunne have været en fortsættelse til Huxleys roman – bortset fra det ikke var fiktion – omfattede deres plan fremstillingen af ”rusmidler”, som ville skabe den samme tiltrækning som alkohol, marihuana, opiater og amfetaminer og fremkalde ”opløsning og eufori”. Stoffer til at ”forbedre den enkeltes indlæringskapacitet … ville formentlig ændre hele uddannelsesprocessen, så tiden brugt (på de enkelte fag) ville blive væsentligt reduceret og formålet udvidet til også at omfatte ’udvikling’ af personkarakter”.

Mødet i Puerto Rico konkluderede: ”Psykofarmaka har faktisk noget til fælles med den nye utopiske idé – de giver begge en fornemmelse af stabilitet og sikkerhed, uanset om det er realistisk eller ej.” Rapporten, der kom ud efter mødet, fastslog også: ”De af os, som arbejder i dette område, kan se en stigende mulighed for at opnå en næsten total kontrol med de menneskelige følelser og mentale funktioner samt viljen til at handle. Disse menneskelige fænomener kan startes, stoppes og fjernes ved brugen af forskellige typer af kemiske midler. Hvad vi nu kan fremstille med vores teknik vil påvirke hele samfundet.”

Gruppen forudså også, at ”omfanget af brugen af stoffer kan forekomme ubetydelig, når vi sammenligner det med det mulige antal af kemiske stoffer, som vil være tilgængelige til at kontrollere udvalgte dele af menneskelivet med i år 2000.” [Fremhævelser tilføjet]. I dag med over 20 millioner skolebørn på personlighedsændrende stoffer verden over og med de næsten udelukkende psykologi-baserede læseplaner i mange af skolerne, er Huxleys Fagre nye verden blevet til virkelighed.

Denne virkelighed blev forstærket med offentliggørelsen af Rapporten fra den Amerikanske Frihedskommission om Psykisk Sundhed, som anbefalede, at alle 52 millioner amerikanske skolebørn skal ”screenes” for ”psykiske forstyrrelser”, idet den – uden bevis – hævdede at ”tidlig opdagelse af, vurdering og tilknytning til behandling” vil kunne ”forhindre psykiske sundhedsproblemer i at blive forværrede”. ”Behandling” betyder i sidste instans stoffer – som regel de dyreste, som effektivt skaber livstids psykiatriske patienter – som myndighederne og skatteyderne får lov at betale for.

Undersøgelsesspørgeskemaer baseret på opførselskontrol findes allerede i mange uddannelsesinstitutioner. Pågående spørgsmål som: ”Hvor behåret tror du, dine forældres kønsorganer er?” eller om ”du eller nogen i din familie nogensinde er blevet voldtaget eller seksuelt forulempet?” er almindelige. Ansatte ved disse programmer har endda givet ”opmuntringer” (bestikkelser) så som 30 kroners gavebeviser, videoudlejnings-kort eller ”madbilletter” til elever for at sikre, at forældrene indsendte godkendelsesformularerne for den spørgeskemaundersøgelse, der skulle gennemføres. De fleste forældre er ikke klar over, at deres barn bliver vurderet. Skoler rådes til at anvende praktiserende ”behandlere” med licens, som har en forsikring mod fejlbehandling.

Som svar på den verdensomspændende psykiatriske screening udtaler Vera Sharav fra Alliancen til Beskyttelse af Human Forskning (AHRP): ”Dette tvivlsomme initiativ er en radikal krænkelse af privatlivet, som ikke giver plads til individuelle valg – eller frihed for forældrene til at sige nej til psykofarmaka til deres børn. Sådanne påbudte, regeringsanbefalede screeningsprogrammer strider imod de friheder, som er garanterede i et demokratisk samfund.”

Børn i hele verden er i en farlig position. I dag bliver forældre og lærere også narret med henvisning til forbedret psykisk sundhed og bedre uddannelse. Resultaterne er rystende:

  • Alene i USA er 1,5 millioner børn og unge i risikozonen gennem brugen af antidepressiver for at opleve velkendte stof-relaterede bivirkninger som vold eller selvmord.
  • Standarden for uddannelsespræstationerne er styrtdykket som et resultat af de psykologibaserede læseplaner.
  • Siden 1960’erne er antallet af voldsforbrydelser i USA begået af unge under 18 år steget med mere end 147 pct. Antallet af overtrædelser af narkotikalovgivningen steg med mere end 2.900 pct.
  • Antallet af voldsforbrydelser i EU, Australien og Canada er efterhånden på linje med og overgår antallet i USA.

Vi er forpligtet til den idé, at det er igennem vore børn, samfundet vil overleve eller gå til grunde. Dette hæfte er skrevet for at oplyse de forældre, som arbejder oprigtigt og flittigt i håbet om at garantere deres børn en bedre uddannelse og et større håb om succes i livet. Det er til de pligttro lærere, som også arbejder af kærlighed til børnene og deres trivsel. Det er faktisk til enhver, som instinktivt forstår, at børn ikke alene har brug for kærlighed og beskyttelse og at de altid er dyrebare, men at de også repræsenterer nyt liv i dag, og hvad der er lige så vigtigt, nyt liv i morgen.

Informationerne er ikke letfordøjelig, behagelig læsning, men vi beder dig om at fortsætte, fordi i sidste ende er den barskeste virkelighed, du er nødt til at se i øjnene, at børn har hårdt brug for vores hjælp og beskyttelse. Uden det er fremtiden for alle og enhver i alvorlig fare. Vi beder om din hjælp til dette formål.

Med venlig hilsen,


Jan Eastgate
præsident
for Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationale afdeling

DOWNLOADS